Når du står ved sild nr. 1 – ved turistkontoret / House of Møn – og kikker mod sydvest, over havneløbet, kan du se den tidligere sukkerfabriks kæmpesiloer og smukke rødstensbygninger bag XL Trælasten. Fabrikken – og hele Lendemarke- bydelen - er et vidnesbyrd om den tredje store periode i byens økonomiske ud- vikling, industrialismens tid.

Silderuten dækker kun ’middelalderbyen’ eller Stege indenfor voldene. Men byen er faktisk en dobbeltby, bestående af Stege nordøst for havneløbet og bydelen Lendemarke, der er vokset op omkring sukkerfabrikken, sydvest for havnen.

Til venstre for det sidste stykke af volden ligger en stor rødstensbygning, der nu er indrettet til pensionist/handicapbeboelse, men oprindeligt sammen med den gule bygning ved sild nr. 11   var plejehjem for sindslidende. Den gule bygning for kvinder og den røde bygning her for mænd.

Til højre for volden ser man en stor plæne, på hvilken den legendariske restaurant Skydevænget med såvel skyde- som keglebane, og senere Hotel Stege Bugt og Ellens Cabaret, indtil 2014 lå smukt placeret med en stor glasveranda ud til Stege Bugt.

Selvfølgelig må byturen slutte i en gammel købmandsgård! Her er der mange muligheder for at mærke livet i en sådan. Restauranten i det gamle bryghus har udsøgt dejlig mad og et stort udvalg af øl; og foruden de til stadighed gældende ølsorter, har de også altid øl, der relaterer sig til årstid eller begivenhed. Man kan også få 4 slags øl serveret på et bræt og således danne sig en mening om, hvilken øl, der skal være den næste!

Store- og Lille Kirkestræde udgjorde, sammen med et mellemliggende stykke af Storegade, en åben trekantet plads, som først i 1700-årene blev bebygget. Store Kirkestræde blev da anlagt op til Kirkepladsens søndre port, mærkbart bredere end normalt. Huset på hjørnet af Storegade og Store Kirkestræde blev delvist opført i 1763, men blev udbygget omkring 1800. I 1845 blev det 50% brandskadet, og i 1919 blev huset ombygget til hotel.

Provstestræde var oprindeligt bare en beskeden smøge langs kirkegårdsmuren, og er med sit særprægede skrå forløb og sine brosten vel nok den gade, der bærer mest præg af det gamle Stege. Huset med sild nr. 25 er nybygget 2001. Inden da, lå her et gammelt hus, der blev brugt til flaskeindsamling, og inden da har huset været anvendt som ishus for slagteriet i det næste hus, der blev opført i 1853. Bindingsværkbygningen op til huset på hjørnet af Store Kirkestræde er opført midt i 1700-årene og omkring 1800 indrettet til beboelse, brændevinsbrænderi og hestestald.

Det nord/syd vendte hus, der går fra Kirkepladsen og ud til Provstestræde, blev bygget i 1400-tallet som latinskole, og er det eneste beboede middelalderhus på hele Møn. Længen, der går vinkelret ud fra skolehuset,   blev bygget i 1825, og fem år senere blev det lille baghus med den skrå gavl bygget og indrettet til småkreaturer. Morten Reenberg havde ikke meget tilovers for den sorte skole, der blev kaldt således p.g.a. diciplenes sorte klæder.

Om Morten Reenberg, der har lagt navn til denne gård, kunne der skrives en selvstændig afhandling. Få har som han i alle måder taget vare på sine sognebørn. Da Morten Reenberg i 1694 kom til Stege, var han 34 år. Han giftede sig med sin forgængers enke, der var 47 år og havde seks børn. Han fik altså på én gang embede, bolig, kone og seks børn! Præstegården var da allerede 150 år gammel og temmelig forfalden.

Torvestræde har eksisteret helt tilbage til Steges tidligste tid som en forbindelse mellem torvet og kirken, og for enden af strædet ligger Morten Reenbergs gård, Steges ældgamle præstegård. Denne er nu sognegård og kirkekontor og blev i 2014 stærkt renoveret, og den gamle længe ud mod Langgade blev indrettet med 3 mindre, men meget fine refugielejligheder til udlejning.

Gå gennem gitterlågen og ind på selve kirkepladsen. Her finder du sild 26.

Denne var i mange år købmand Carøes gård. Her var der købmandsforretning og  disse bygninger hørte til den store gule Kammerrådsgård overfor på torvet, hvor købmandsfamilien boede. På pladsen bagved boligen havde man kulbunker, jern og andre grove ting.  Ved siden af butikken her havde købmanden kontor, og langt op i 1900-tallet kunne man i et af vinduerne se en ældre herre iført sorte skåneærmer og grøn solskærm stå op ved en skrivepult og med hånden prente i en særdeles stor bog. Det var bogholderen, der således stod og førte regnskab.

Her på hjørnet af Storegade og Sct. Knudsstræde blev der i 1784 opført en stor købmandsgård, som dog blev nedrevet, da Møns Discontobank i 1915 blev bygget. I 1968 blev underetagen ombygget, da huset blev administrationsbygning for den tidligere Møn Kommune og efter kommunesammenlægningen 2007 for den ny Vordingborg Kommune.